Elektrine lite

← Feed

@dyrenesdetektiv@veganism.social

2026-10-28 15:52 UTC

🐥 Kyllingerne i fokus: Hvad er det de udsættes for I disse dage sker der meget for turbokyllingerne i Danmark. Ikke ude i staldene, hvor kyllingerne stadig udnyttes. Men der sker en masse hos politikerne og i nyhedsmedierne, der taler en del om turbokyllingerne. TV 2 Nyheder har vist chokerende videooptagelser fra en turbokyllingeproducent, hvor kyllingerne tydeligvis lider og hvor dyrevelfærdsloven er overtrådt. Tak til TV2 for igen at vise optagelser fra dyrelandbruget. Politikerne taler også om turbokyllinger, endda på tværs af rød og blå blok. Der er nu et flertal af partier, der vil forbyde turbokyllingen. Det er Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Dyrevelfærdsministeren fra Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, vil også gøre produktionen af turbokyllinger ulovlig. Hvad er det så kyllingerne udsættes for: 🐥 Udsat for ekstremavl og de vokser meget hurtigt 🐥 De møder aldrig deres mor, og vokser kun op med jævnaldrende 🐥 Deres liv er så kort, at det tælles i antal dage 🐥 Meget trang plads 🐥 Kyllingerne kommer aldrig eller sjældent udenfor 🐥 Ætsninger på fødderne 🐥 Ammoniak i luften, der irriterer luftveje og øjne 🐥 Syge kyllinger bliver aldrig behandlet. De slås ihjel i stalden 🐥 Sådan slås de ihjel på slagteriet Læs flere detaljer på Dyrenes Detektivs hjemmeside. Dyrenes Detektiv kan selvsagt ikke stå inde for kyllingeproduktionen, da der er så mange dyrevelfærdsproblemer, og kyllingerne får taget basale rettigheder fra sig. De har hverken ret til egen krop eller liv, og de dræbes mens de stadig er børn. Også de økologiske. Vi opfordrer derfor til at boykotte alle kyllingeproducenterne, uanset hvilke dyrevelfærdsmærker de har pyntet emballagen med. Læs mere på dyrenesdetektiv.dk/kylling

Replies (0)

No replies.