@dyrenesdetektiv@veganism.social
2026-10-16 15:03 UTC
Svineproducent skulle have haft fængselsdom, men blev blot trukket i EU-landbrugsstøtten. Hos griseproducent i Stenstrup lå gris på spaltegulvet og krampede. Hun lå på gangarealet foran en sygesti, og var udsat for grov uforsvarlig behandling.
Ejerens af grisen, svineproducenten Henrik, oplyste, at grisen formentlig havde hjernebetændelse, og at han havde lukket grisen ud i gangarealet dagen før. Han oplyste, at grisen selv havde været i stand til at gå fra den gamle stald til gangarealet i den nye stald. Men han havde ikke nået at tilse grisen på dagen for kontrollen.
Under kontrollen reagerede grisen ikke ved berøring og virkede komatøs. Grisens hud var kold på både ekstremiteter og på selve kroppen. Grisen kunne hverken gå eller stå og krampede ind i mellem.
Grisen var mærket op med spray på ryggen. Ifølge optegnelserne var en gris behandlet med Primopen syv dage inden kontrollen, men det kunne ikke afgøres ud fra optegnelserne, om det var denne gris. Så om grisen var blevet behandlet var uvist.
Grisen havde hverken adgang til vand eller foder, hvilket i sig selv er dyremishandling.
Grisen blev aflivet under kontrollen.
Der var flere andre overtrædelser på besætningen.
Svineproducenten blev trukket 8% i EU-landbrugsstøtten. Det var den straf myndighederne kunne komme op på, selv om det er en voldsom dyremishandling denne gris har været udsat for. En retfærdig dom ville havde været to års fængsel.
Har du også fået nok? Så hjælp os med at skrive til Dyrevelfærdsministeren og Justitsministeren, og forlang at dyremishandlere får en retfærdig straf. Se deres e-mailadresser på Dyrenes Detektiv's hjemmeside, hvos du også kan læse hele artiklen.
https://dyrenesdetektiv.dk/2026/10/16/skulle-have-vaeret-i-faengsel-gris-med-krampede-og-kunne-ikke-gaa/
Replies (0)
No replies.